Shelterture med småbørn

800.00DKK

Varenummer (SKU): shelterturnr01 Kategori: Tags: , ,

Beskrivelse

Mad over bålet, bunker af indsamlede pinde og sten, glade røde og lidt beskidte børnekinder, nattens hyggelige lyde og din egen rolling sovende trygt lige ved siden af dig under shelterets halvtag.
Lyder det som noget for dig?
????️♥

Så tag med mig på sheltertur for Mor og rollinger 27- 28. april 2019.
• Max. 6 Moms
• Unger mellem 3 og 7 år
• 27. april kl. 1500 – 28. april kl 1100

Vi mødes ved shelteret i Kelleris Hegn ved Kvistgård i Nordsjælland (nærmere beskrivelse følger) kl. 15.
Vi skal lege i naturen, finde biller, sten og pinde, klatre, balancere, spille turbingo og bare hygge os. Aftensmad laver vi sammen ved bålet, og selvfølgelig er der også friluftsdessert 🙂

Når ungerne er puttet godt i soveposerne, fortsætter vi mødrehyggen ved bålet med lidt gode sager og historier, inden vi putter os ved siden af ungerne i shelteret til en nat under åben himmel.

Søndag spiser vi morgenmad sammen og hygger os et par timer i skoven inden vi triller hjem igen inden frokost.

På denne weekend får du introduktion og hjælp til friluftslivet med småbørn. Du møder en masse forskellige aktiviteter og lege som du kan bruge i det fri med dit barn.
Du får selskab af andre skønne mødre og rollinger og sammen får vi hygget os og øvet os på at slå lejr, lave bål og lave mad i det fri.

Det er herligt at være afsted på tur med sin familie, men det at være afsted som eneforældre og have ansvaret for både ”far og mor opgaverne” er berigende på mange måder og man vokser både i egen optik og i sine børns.

Jeg opretter en lukket Facebookgruppe til os. Her vil jeg blandt andet lægge en udstyrs- og pakkeliste I kan bruge til inspiration, samt andre gode råd og fif til turen, og her kan I stille spørgsmål til mig og hinanden 

Du skal selv medbringe:
• Sovepose og liggeunderlag
• Spisegrej (bestik, tallerken, kop og fyldt vandflaske til jer begge)
• Påklædning efter vejret
• Toiletsager

Jeg medbringer bålkøkkenudstyr, bålgrejer, mad og drikkevarer, snacks og et par surpricer vi kan hygge os med.

Der er plads til 6 Moms og prisen er: 800 kr. for mor og barn.

Jeg glæder mig til en skøn weekend i naturen med dejlige unger og glade mødre 🙂

Jeg har taget førstehjælpskursus til både børn og voksne, og har førstehjælpsudstyr med, hvis nogen skulle være uheldige.