Trailrun & Yoga retreat i Hartzen

FORLÆNGET LÆKKER KVINDEWEEKEND MED TERRÆNLØB, YOGA OG WELLNESS

4.-7. april 2019 i Hahnenklee, Tyskland

Yogainstruktør og personlig træner Ann Sofie Bækgaard og løbetræner, terræn- og ultraløber Julie Pio Kragelund inviterer dig til 3 skønne dage i det bjergrige Hartzen med fokus på terrænløb, yoga og velvære – kun for kvinder.

Terrænløb og yoga er som yin og yang. De er både vidt forskellige og samtidig det perfekte match som komplementerer hinanden på bedste vis.

Terrænløb tager dig helt ud i naturen.  Vinden suser og bladene vinker i forårsolen mens dine fødder flytter sig over rødder, mudder og knasende grus på de små bugtende stier i terrænet. Det er herligt, naturligt og pulsen er høj. Du glemmer tid, distance og hverdagens pligter når du løber i terrænet, for det kræver både fokus og teknik at bevæge sig på sporet.

Yoga er nærvær, åndedræt, fleksibilitet, holdning og balance. Med yogaen ryger dit tempo og din puls ned, du lander i kroppen, finder roen og forkæler dine muskler og dit bindevæv med gode stræk. Yogaen giver dig fokus på din balance, din kropslighed og din vejrtrækning.

Du bliver en bedre løber af at få yoga med – stabilitet, smidighed, vejrtrækning og bindevævstræning er bare nogle eksempler på hvad yogaen kan tilføre din krop og forbedre dit løb. Og som bonus restituerer du også hurtigere.

PÅ RETREATET FÅR DU

3 løbeture oppe i terrænet – vi tager liften op i højden til den gode udsigt og de lækre spor

    • 1 x tekniktræning til terrænløb med individuelle øvelser og feedback
    • 1 x guidet terrænløbetur
    • 1 x terrænløb med indlagte udendørs træningsøvelser tilpasset kvindekroppen

3 yogasessioner i studie eller terræn hvis vejret tillader det

    • 1 x Yoga for løbere – stræk og styrke
    • 1 x Fascia-release – bindevævsstræk
    • 1 x Breath & Balance – fokus på åndedrættet og din balance

DERUDOVER FÅR DU

1 aftenoplæg om planlægning af terrænløb, kvinders force ved løb i terrænet, konkurrencemuligheder, udstyr og forberedelse.

1 x aftensession med blid yoga og afspænding – lige til at gå i seng på

HOTELLET

Vi skal bo på det lækre hotel Njord (www.hotelnjord.com) som er et moderne 4-stjernet hotel i nordisk stil med lys, enkle linjer, overskud og ro. Hotellet har egen wellnessafdeling og et skandinavisk køkken der er let, lækkert og nærende.

På hotellet får vi fuld forplejning i form af delikat morgenbuffet, frokostpakke vi tager med i terrænet og en lækker 4-retters aftenmenu.

Hotel Njord ligger i området Hahnenklee, cirka 6 timers kørsel fra København.

Vi ankommer til hotellet torsdag aften 4. april efter kl 20 og kører retur til Danmark søndag 7. april efter frokost, så du skal kun bruge en fridag på turen.

Inden turen vil du få tilsendt forskellige praktiske informationer såsom pakkeliste og deltagerliste til samtransport.

FORUDSÆTNINGER

Du behøver ikke have erfaring med terrænløb, men du skal kunne løbe 20 minutter i husmortempo. Vi kan tilpasse både løb og yoga til den enkelte deltager.

PRIS OG TILMELDING

Prisen for denne forkælelsespakke er 4750 kr. per kvinde i dobbeltværelse. Ønsker du enkeltværelse koster det 250 kr. ekstra.

Det eneste du selv skal stå for er drikkevarer udover vand, transport til og fra Hartzen, samt en rejseforsikring der dækker dig i Europa.

Vi har plads til 12 deltagere og tilmelding sker efter først til mølle princippet.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til mail@sofieb.dk  hvorefter du får tilsendt faktura og bekræftelse på tilmelding.

Vi glæder os til en skøn weekend med både fordybelse, fokus og forkælelse.

Kærlig hilsen

Ann Sofie & Julie

UNDERVISERNE ER

ANN SOFIE BÆKGAARD MOR TIL 1 (OG BONUSMOR TIL 4), YOGALÆRER, COACH OG PERSONLIG TRÆNER

Læs mere om Ann Sofie her.

JULIE PIO KRAGELUND, MOR TIL 3, TRAIL-, ULTRALØBER OG LØBETRÆNER

Læs mere om Julie her.

SE LIDT BILLEDER HER FRA VORES TRAILRUN & YOGA EVENT I HARRESKOVEN I EFTERÅRSFERIEN

Trail, træning og tid til dig

Inspiration til løb, mobilitet og styrketræning i naturen i balance med familielivet

Tak for din tilmelding. Du får velkomstmail om lidt. Hvis du ikke i løbet af få minutter ser den i din indboks, så prøv at tjekke dit spamfilter.