Skal du med på en unik løbe fastpackingoplevelse i skønne Nordsjælland?

1,500.00kr.

Varenummer (SKU): 007 Kategorier: ,

Fastpacking er det nye sort og i virkeligheden betyder det bare at man bevæger sig i en blanding af løb og vandring.

Du har dit udstyr med dig og løber en eller flere dage.

Tempoet er ikke så højt og det er totalt oplevelsesorienteret. Der er tid til at nyde terrænet, tage billeder, drikke god kaffe, passe på krop og sjæl og nyde en snack undervejs.

Vandreløb er nok den bedste oversættelse.

29-30 september 2023 afholder jeg, sammen med Louise Holst som er fabelagtig med mad,  en Lågsusfastpacking kun for kvinder.

Denne gang skal vi løbe i de skønne skove omkring Allerød og Birkerød i Nordsjælland.

Det er fantastiske sprøde spor, gamle stolte egetræer, bølger af grønt mos og små skjulte skovsøer der glimter.

Første dag tilbagelægger vi cirka 15 km og anden dag cirka 12 km.

Vi får transporteret bagagen ind til pladsen af gode folk og skal derfor kun løbe med vand, lidt skiftetøj, snacks og det vi har brug for i løbet af dagen.

Vi overnatter i Lavuu, som er et stort skønt tipitelt og vi laver selv lækker aftensmad og morgenmad over bål.

Når vi kommer frem efter fredagens etape, er der gang i bålet og lidt lækkerier fremme. Så vi skal bare lave laber mad over bålet, drikke Aperol eller G&T og latte og hygge os indtil vi går til køjs og får en dejlig nattesøvn inden dagsetape 2.

Vi starter fredag d. 29 september kl. 1530 ved en nordsjællandsk parkeringsplads, som du får at vide efterfølgende. Vi slutter samme sted lørdag d. 30 september med en herlig frokost. Omkring kl. 13 kan du forvente at trille glad og måske lidt træt hjem.

Julie er uddannet inden for førstehjælp og løber med en førstehjælpstaske. Du løber dog på eget ansvar.

Forudsætninger:

  • Du skal kunne løbe 12 kilometer i terræn med indlagte pauser
  • Du skal løbe med eget vand og snacks til dagen samt mobiltelefon og skaltøj (løbejakke og eventuel buks) Det lader sig bedst gøre i en løbevest eller løberygsæk
  • Du får transporteret hovedbagagen og skal til det medbringe sovepose, liggeunderlag, skiftetøj og sko til aftenen samt toiletsager og spisegrejer til eget brug

 

Det eneste specialgrej der er nødvendigt er en løbevest eller løberygsæk.

Hvis du ikke har det, kan vi hjælpe dig både med vejledning og rabat.

Når du tilmelder dig, får du tilsendt en vejledende pakkeliste.

Der er plads til 16 kvinder på denne Lågsusfastpacking womens only og prisen er 1500 kr. Det dækker al forplejning, guiding og udstyr, udover det du selv skal medbringe.

Tilmelding er bindende og foregår efter først til mølle princippet. Du kan ikke få returneret din plads, men du er velkommen til at sælge den videre hvis du bliver forhindret.

Hvis du gerne vil deltage om fredagen, men ikke om lørdagen, kan vi også godt få det til at fungere. Skriv til Julie.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Julie på 4220 3870 eller julie@trailmom.dk

Vi glæder os til at give dig en fantastisk oplevelse i naturen!

Kærlig hilsen

Louise & Julie

Trail, træning og tid til dig

Inspiration til løb, mobilitet og styrketræning i naturen i balance med familielivet

Tak for din tilmelding. Du får velkomstmail om lidt. Hvis du ikke i løbet af få minutter ser den i din indboks, så prøv at tjekke dit spamfilter.