Beskrivelse
Skal du med på en unik løbeoplevelse på den skønne svenske Søderås?
Fastpacking er det nye sort og i virkeligheden betyder det bare at man bevæger sig i en blanding af løb og vandring.
Du har dit udstyr med dig og løber en eller flere dage.
Tempoet er ikke så højt og det er totalt oplevelsesorienteret. Der er tid til at nyde terrænet, tage billeder, drikke god kaffe og en basse hos bageren undervejs.
Vandreløb er nok den bedste oversættelse.
28-29 maj 2021 afholder jeg, sammen med Troels fra Trail2gether, endnu en Lågsusfastpacking kun for kvinder.
Denne gang skal vi løbe på Søderåsen i Sverige. Det er fantastiske sprøde spor, klipper, højdemeter og udsigter så man lige holder vejret en lille smule.
Vi starter og slutter ved Naturum Skaralid, som er hovedindgangen til Nationalpark Søderåsen. Der er gode gratis parkeringsforhold.
Første dag tilbagelægger vi cirka 15-17 km og anden dag cirka 12-15 km.
Vi får transporteret bagagen af Troels og skal derfor kun løbe med vand og det vi har brug for i løbet af dagen.
Vi har booket Killahuset, som er et overdækket hus midt i Søderåsen, og overnatter vi tørt og rart.
Når vi kommer frem er der gang i bålet og lidt lækkerier fremme. Så vi skal bare lave laber mad over bålet, drikke Aperol eller G&T og latte og hygge os indtil vi går til køjs og får en dejlig nattesøvn inden dagsetape 2.
Vi starter fredag d. 28 maj ved Naturum Skaralid kl 1530 og slutter samme sted lørdag d. 29 maj til frokost. Omkring kl 13 triller vi retur mod Danmark.
Det tager to timer at køre fra Bagsværd til Naturum.
Julie er uddannet inden for førstehjælp og løber med en førstehjælpstaske. Du løber dog på eget ansvar. Troels er around hele tiden hvis vi har brug for hjælp eller hvis nogen uheldigvis bliver skadede.
Forudsætninger:
- Du skal kunne løbe 12 kilometer i terræn med indlagte pauser
- Du skal løbe med eget vand og snacks til dagen samt mobiltelefon og skaltøj (løbejakke og eventuel buks) Det lader sig bedst gøre i en løbevest eller løberygsæk
- Du får transporteret hovedbagagen og skal til det medbringe sovepose, liggeunderlag, skiftetøj og sko til aftenen samt toiletsager og spisegrejer til eget brug
Det eneste specialgrej der er nødvendigt er en løbevest eller løberygsæk.
Hvis du ikke har det, kan vi hjælpe dig både med vejledning og rabat.
Når du tilmelder dig, får du tilsendt en vejledende pakkeliste.
Der er plads til 16 kvinder på denne Lågsusfastpacking womens only og prisen er 1450 kr. Det dækker al forplejning, husleje og udstyr, udover det du selv skal medbringe. Transport til og fra Søderåsen skal derudover betales, men vi opfordrer til samkørsel både for grøn og økonomisk god karma.
Du tilmelder dig ved at sende en mail til julie@trailmom.dk og får efterfølgende tilsendt faktura.
Tilmelding er bindende og foregår efter først til mølle princippet.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Julie på 4220 3870 eller julie@trailmom.dkHvis du gerne vil deltage om fredagen, men ikke om lørdagen, kan vi også godt få det til at fungere. Skriv til Julie.
Hvis COVID-19 fortsat er en udfordring, kan vi lave et lækkert alternativ i Danmark.
Vi glæder os til at give dig en skøn og anderledes løbeoplevelse 💚
Julie & Troels
Trailmom og Trail2gether