Unikt retreat ved Vesterhavet – trailløb eller vandring, yoga, sund mad og havbad

26. - 28. september  2025 inviterer vi dig på et skøn løbe- og yoga oplevelse med strand, klitter, nærvær og sund smuk mad.

Vi mødes kl. 16 fredag og krammer på gensyn søndag eftermiddag. Så er der lige tid til at nå at komme hjem og kysse på kærester, ægtefolk og børn bagefter 🥰

Vi starter dagene med at morgenbade i havet (hvis du har lyst selvfølgelig - ellers bliver du bare under dynen 🤗) efterfulgt af blid morgenyoga,  en god latte og skøn sund morgenmad.

Efter lækkert trailløb eller vandring på de små sprøde stier langs klitplantagerne og den vilde hede ved Vejers, Grærup og Henne, nyder vi eftermiddagene med blid restorativ yoga for løbere og hygger om aftenen med mere sund, antiinflammatorisk og lækker mad akkompagneret af kølig rosé eller et glas bobler.

Vi har udgangspunkt i et skønt sommerhus ved Grærup Strand, knap 3,5 timers kørsel fra Storkøbenhavn. Huset har plads til 8 gæster fordelt i 4 dobbeltværelser. Der er 2 toiletter med bad, et stort køkkenalrum, en stor dejlig stue og en skøn stor terrasse med spabad og udsigt ud over det vilde klitlandskab.

I sommerhuset  spiser vi sund og lækker mad som vi laver sammen, drikker god kaffe, kølig rose,  dyrker yoga for løbere og råhygger os ved brændeovnen eller i spaen.

Louise Holst står for madplanen og hun har blandt andet uddannelser hos ernærings- og livstilsekspert Louise Bruun bag sig. Louise er en mester i det simple, sunde, lækre og antiinflammatoriske køkken. Du kommer med i køkkenet og lærer Louises fantastiske hacks til dressinger, sunde desserter og salater der smager så godt, at man slet ikke savner kød.

 

Forudsætninger:

  • Hvis du vil med på løbedelen, skal du skal kunne løbe 8 kilometer i terræn med indlagte pauser. Tempoet skal du ikke tænke på.
  • Hvis du med med på vandredelen. skal du kunne vandre i to timer i terræn med indlagte pauser. Tempoet skal du ikke tænke på.

Vi har plads til 8 kvinder på denne løbeoplevelse, og tilmelding er efter først til mølle princippet. Prisen er 4.450 inkl. alle måltider og drikkevarer, guidede løbe- eller vandreture, samt sessioner med yoga- og mindfulness. Transport er ikke inkluderet og alle værelser er dobbeltværelser.

Du bliver en del af en lukket gruppe, hvor vi løbende lægger information op om turen, blandt andet pakkelister og tips. Her kan du også stille spørgsmål til Louise, Julie og de øvrige deltagere.

Både Louise og Julie er uddannet indenfor mobilitet, yoga og bevægelse med fokus på sportsfolk og kvinder.

Julie er uddannet inden for førstehjælp og løber med en førstehjælpstaske. Du løber dog på eget ansvar.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til julie@trailmom.dk.

Herefter betales depositum på 1500kr - dette refunderes ikke ved afbud - og så er pladsen din.

Turen kan ikke refunderes, men er du uheldig og bliver skadet inden, kan du vandre i terrænet på de samme ruter og deltage i det øvrige program. Du kan også videresælge din billet.

 

Vi glæder os til skønne dage med fokus på det gode liv ♥️

 

Kærlig hilsen

Louise og Julie

Trail, træning og tid til dig

Inspiration til løb, mobilitet og styrketræning i naturen i balance med familielivet

Tak for din tilmelding. Du får velkomstmail om lidt. Hvis du ikke i løbet af få minutter ser den i din indboks, så prøv at tjekke dit spamfilter.