Tirsdagstrail letøvet 1930-2030 Forår-Sommer 2023

1,300.00kr.

Varenummer (SKU): 9-2 Kategori:

På et lille fokuseret hold med max 12 kvinder får du en times herligt terrænløb med indlagt styrke- og tekniktræning i naturen primært i Hareskoven.
Naturen kan noget helt særligt, og den glæde og energi det generer at løbe og træne i det fri er noget helt specielt.

Tirsdagstrail letøvet-øvet 1930-2030 er for dig der gerne vil løbe terrænløb og træne styrketræning, smidighed, teknik og leg i naturen. Og så vil du også gerne løbe lidt længere ture ind imellem.

Vi træner i skoven en time i alt. Udover trailløb på små sprøde stier er træningen varieret, sjov og naturlig og der er indlagt styrke- og tekniktræning. Det er vigtigt, at hele kroppen trænes for at opbygge styrke, smidighed og kropsbevidsthed, og særligt for at minimere risikoen for skader.

Al træning foregår udendørs i al slags vejr, som Danmark kan byde på ☺

Når du tilmelder dig forløbet, får du samtidig adgang til en lukket Facebookgruppe med de andre deltagere. Her får du informationer om forløbet, gode råd om udstyr og forventningsafstemning. Du kan også udveksle erfaringer og spørgsmål med de andre deltagere.

Du behøver ikke have erfaring med terrænløb, men du skal kunne løbe 10 minutter uden pause. Tempoet behøver du ikke tænke på.

Forløbet varer 10 gange med start 11/4 (uge 15) og sidste gang ugen inden sommerferien 13/6 (uge 24).

Første gang mødes vi på den store parkeringsplads ved Skovbrynet station lige under motorvejsbroen.

Tilmelding er bindende ved betaling og beløbet kan ikke refunderes.

Hvis der er tirsdage der ikke passer dig, kan du som oftest nappe en plads på et af de andre hold den eller de pågældende dage.

Din træner på dette hold er Maria Thanning. Maria er ergoterapeut og arbejder med genoptræning og undervisning i ergonomi og energibesparende principper. Hun er mor til tre skønne børn på 12, 11 og 7.

Maria har dyrket mange former for motion, og er en erfaren løber og trailløber. Maria elsker oplevelser i naturen og siger aldrig nej til et stykke kage.

Maria er uddannet løbetræner hos DGI og har trænet med Trailmoms koncepter siden 2019.

Trail, træning og tid til dig

Inspiration til løb, mobilitet og styrketræning i naturen i balance med familielivet

Tak for din tilmelding. Du får velkomstmail om lidt. Hvis du ikke i løbet af få minutter ser den i din indboks, så prøv at tjekke dit spamfilter.