Beskrivelse
Vil du med på eksklusivt retreat med terrænløb og funktionel styrketræning med fokus på kvindekroppen og flankeret af welness, havbadning, spa, lækker mad, ro og nærvær?
Til efteråret 2021 afholder jeg sammen med Rikke fra Stærk & Sund M/K endnu et lækkert retreat i Båstad på Hotel Skansen lige ned til Øresund. NYE DATOER INDEN LÆNGE.
Vi skal nyde dagene med trailløb i fedt terræn, nytænkende styrketræning med fokus på løbere og kvinder. Derudover skal vi nyde havbadning lige udenfor hotellet, saunagus, spa og wellness, mobilitetstræning, god kaffe, laber mad, ingen opvask, uforstyrret nattesøvn i velduftende sengetøj, nærvær og råhygge.
Dine instruktører er:
Julie Pio Kragelund, løbetræner, trail- og ultraløber, mor til tre og indehaver af www.trailmom.dk og www.friluftsrollinger.dk
Rikke Strange-Hansen, personlig træner, funktionel bevægelses træner, livsstilskonsulent, foredragsholder og indehaver af www.staerkogsundmk.dk
Program:
Dag 1:
1600 – 1800: Ankomst eftermiddag/tidlig aften mellem
18´ish velkomst
1845: 3 retters middag i restaurant Sand
Introduktionsoplæg
Mulighed for havbad, wellness og spa indtil kl 21 og derudover ren hygge
Dag 2:
0830: Morgenbuffet
10-1130 Trailløbetur/ Styrketræning
Frokostbuffet
15-1630: Trailløbetur/Styrketræning
1930: 3 retters middag restaurant Sand
Mulighed for havbad, wellness og spa indtil kl 21 og derudover ren hygge
Dag 3:
0830: Morgenbuffet
0930-1130: Trailløb og styrketræning for løbere
1130-1230: Bad, omklædning, snackpack to go og tak for denne gang 🥰
Holdet bliver det i to, således at I skiftes til trailløb og styrketræning. Det giver os meget mere tid til at give jer individuelt feedback og optimere teknik mm.
Programmet afhænger af vejret og kan blive ændret ved behov.
I det omfang vejret tillader det, afholder vi styrketræningen i det fri.
Retreatet indeholder:
· 2 lækre trailture med indlagt styrke- og tekniktræning
· 2 lækre funktionelle styrketræningssessioner
· 2 x morgenmadsbuffet
· 2 x eftermiddagsfika (ja, det kalder svenskerne det, men det er kaffe og lækkerier)
· 1 x frokostbuffet
· 2 x 3-retters eksklusiv middag
· Fri adgang til Koldbadshuset (det er lækkert med lækkert på at sidde der på den store træterrasse, svæve over havet i et opvarmet bad eller i den skønne sauna og så lige hoppe i havet når man bliver for varm)
· Fri adgang til spaområdet og fitnessafdelingen
· Goodiebag med blandt andet lækre produkter fra CPHRUNSHOP og andre labre sager
Hotel Skansen (www.hotelskansen.se) er et superlækkert skandinavisk badehotel lige ud til Øresund. Der er lys, luft og højt til loftet. Maden er super lækker på den store klinge, og værelserne dufter af nyvasket svensk forår. Det er forkælelse for alle sanser 🙂
Vi skal bo i den hyggelige pavillonbygning lige ved siden af hovedbygningen.
Der er plads til 24 kvinder på retreatet. Prisen er 4600 kr. for enkeltværelse og hvis du tager din veninde/kollega/best friend/søs/mor/datter i et dobbeltværelse, koster det 4300 kr. pr person
Forudsætninger:
Løb:
Du skal kunne løbe 10-15 minutter uden pauser, tempoet skal du ikke tænke på. Vi kan tilpasse det selvom I har forskellige udgangspunkter.
Styrketræning:
Med hensyn til styrketræning, så er det ikke et must at du har arbejdet med funktionel styrketræning før, men selvfølgelig en fordel.
Træningen tilpasses, så alle kan være med.
Hvad skal du selv stå for?
· Du skal selv stå for transporten derop og du kan både tage broen eller færgen over sundet. Af hensyn til økonomi, miljø og god bæredygtig karma kan I med fordel koordinere transporten. Hele turen tager cirka 2 timer fra Københavnsområdet
· Drikkevarer udover vand til aftensmad og frokost
· Rejseforsikring og øvrige relevante forsikringer
· Eventuelle behandlinger i spaen
Tilmelding:
Send en mail til julie@trailmom.dk, så sender vi betalingsoplysninger efterfølgende. Herefter indbetaler du et urefunderbart depositum på 1000 kr, og restbeløbet betales 6 uger inden afrejse.
Der er tilmelding efter først til mølle princippet. Efter betaling er tilmeldingen bindende.
Ved mindre end 6 tilmeldte 4 uger inden afrejse bliver turen aflyst og pengene refunderet.
I god tid inden afrejse opretter vi en facebookgruppe for deltagerne, hvor I blandt andet kan finde pakkeliste, deltagerliste, gode råd, eventuelt koordinere transport og stille spørgsmål.
Vi glæder os til en skønne dage med trail, træning og livsnyderi.
Kærlig hilsen
Rikke og Julie