Trailmoms workshops og events

Vil du med ud og løbe terrænløb på små fine bugtende skovstier med sprøde blade under fødderne, mens solen stråler ind foroven mellem forårsklædte lysegrønne grene eller knasende efterårsblade i flammende farver?

 

  • Du får feedback til at forbedre din løbestil og optimere dit løb op og ned ad stigninger
  • Du får inspiration til at styrke-, teknik- og mobilitet i naturen eller som en del af din løbetur og træningsrutiner?

Du kan efter workshoppen bruge alle øvelser og instruktioner i din hverdag.

En workshop varer mellem to og tre timer, og består af:

  • Opvarmning af hele kroppen – øvelser fra hoved til fod og alt fra balance til puls
  • Terrænløbetur i skoven – tempo og længde bliver tilpasset deltagerne
  • Styrke- og tekniktræning – så du bliver stærk, spændstig og mindre udsat for skader
  • Mobilitet og yoga – i varierende længde alt efter workshoptypen og årstiden
  • Cool down – gode stræk og øvelser der gør dig smidig og afslappet

Du får feedback på din løbestil, tilpassede udfordringer og mulighed for at optimere dit løb i terrænet både teknisk og op og ned af stigninger.

Du skal kunne løbe 10 minutter uden pause, og tempoet skal du ikke tænke på.

Jeg løber med en rygsæk med snacks og vand til os undervejs på turen, samt plads til dine nøgler og overskydende tøj.

Jeg er uddannet indenfor førstehjælp og medbringer førstehjælpssæt hvis uheldet skulle være ude. Du løber dog på eget ansvar.

Jeg afholder workshops cirka en gang om måneden. Følg med på begivenheder på min Facebookside.

Tilmeld Nyhedsbrev

Træn med TRAILMOM

Foredrag

Personlig træning

Online træning

Workshops & Events

Rejser og retreats

Trail, træning og tid til dig

Inspiration til løb, mobilitet og styrketræning i naturen i balance med familielivet

Tak for din tilmelding. Du får velkomstmail om lidt. Hvis du ikke i løbet af få minutter ser den i din indboks, så prøv at tjekke dit spamfilter.